TV-kanaler efter 1. januar 2020

Der har været meget skriveri i dagspressen om konflikten mellem Yousee og Discovery, og Ringe FA har nu holdt møde med Yousee om situationen. På nuværende tidspunkt kan Yousee ikke sige, om de kommer til at kunne levere kanaler som Kanal 5, Kanal 4, 6’eren, Canal 9, Discovery, Eurosport 1 & 2 m.fl., kanaler som indgår i vore pakker i dag.

I Antenneforeningens bestyrelse er vi derfor i gang med at sondere markedet, og se hvad andre leverandører af TV-kanaler kan mht. priser, valgmuligheder, sammensætning af pakker med meget mere.

I denne hastigt forandrende Verden kan det være vanskeligt at udstede garantier, men vi har stor forhåbning til, at vi finder frem til en løsning, som alle kan leve med. Vi informerer nærmere, så snart vi ved mere.