Hvem kan have glæde af en digital kabel-tv boks …

Har man ikke et fladskærms-tv med indbygget DVB-C tuner, men et ældre (billedrørs-) tv man måske af forskellige årsager ‘hænger ved’, der dog kun kan modtage de analoge kanaler, er det i takt med den tiltagende digitalisering af tv-kanalerne nødvendigt med en digital kabel-tv boks (DVB-C boks).
(Selvom digitale fladskærme efterhånden er prismæssigt overkommelige).
En sådan boks har en digital kabel-tv tuner, der gør det muligt at finde og vise de digitale kabel-tv kanaler, som Ringe FællesAntenneforening tilbyder.
De bokse, RFA her anbefaler, hører til de  billigste af de bedste, og er typisk udelukkende beregnet til kanaler, der ikke kræver ekstra abonnement. Der er altså ikke indbygget kortlæser i boksen til tilkøbskanaler og andre tjenester.
Læs mere herom i artiklen digitalt tv / dvb-c boks.
MEN:
For at kunne se digitalt tv er det vigtigt at antenneinstallationen er i orden: Problemer med at modtage digitalt tv skyldes oftest dårlige kabler, stik, antenneforstærkere og udefra kommende forstyrrelser såsom trådløse telefoner og trådløst hjemmenetværk. Det er vigtigere end nogensinde at signalkvaliteten er i orden med digitale signaler. Og er  den digital tuner ikke af god kvalitet (ordentlig HF-tæt), fryser billedet / det pixelerer (= danner mosaik) og der kan forekomme lydudfald – eller nogle kanaler er ikke længere tilgængelige.
Summa summarum: Hele antenneinstallationen skal være HF-tæt.
Og det skal den digitale kabel-tv boks også være…
DENVER-boksen:
Er ikke anvendelig overalt i Ringe, da den kun er begrænset HF-tæt.
Og anvendeligheden kan endog variere i samme hus:
På Svendborgvej 16 fungerer den upåklageligt i nogle rum / etager, i andre ikke.
Denver-boksen kan købes hos ‘jem og fix’ i Ringe; pris: 399,00 kr.
Clint DC1 digital tv-modtager (DVB-C):
Er afprøvet Svendborgvej 16 og fungerer upåklageligt.
Clint-bokse kan købes hos Elgiganten. Den ovennævnte koster 599,00 kr.
TRIAX C-209CX er en boks, RFA har fået anbefalet  af et tilfreds RFA-medlem som værende udmærket; RFA har ikke afprøvet den.
Fås bl. a. hos Fyns Antenne- og Elektronikcenter, Klokkestøbervej 9, 5230 Odense M. og koster, ved oplysning om  medlemskab af Ringe FællesAntenneforening, 698,00 kr.
Hos YouSee kan der også lejes en boks:  pris 99,00 kr. pr. måned.  For nærmere læs her