Pixelering på TV2 – En oplevelse fra det virkelige liv

Jeg har igennem et stykke tid oplevet problemer med TV2 signalet. På mit ene TV kunne jeg tage TV2, men nogen gange med pixeleringer og støj på lydsiden, på det andet kunne jeg kun sjældent fange bare et dårligt, pixeleret billede.

For et stykke tid siden skiftede jeg en gammel fordeler-dåse af plastic = ikke HF-tæt på mit loft, og det hjalp noget. Ved en nærmere gennemgang af hele mit antennenet i huset, fandt jeg så et ældre, knap så kraftigt  kabel oppe på mit loft. Dette kabel var godt nok dobbeltskærmet, det vil sige både med en “sølvpapirfilm” og trådnet spundet rundt om isoleringen af kobbertråden i midten. Men ikke desto mindre, har jeg skiftet dette kabel til et nyt kraftigt kabel, og nu har jeg TV2 med knivskarpt HD billede uden pixeleringer og billedforstyrrelser på begge mine fladskærme. 20150729_120249