Dårligt signal og pixeleringer og dårlig Internetforbindelse….?

Der kommer flere og flere luftbårne signaler rundt omkring os. 4G mobiltelefoni og flere mobilmaster, nyt DVB-T2 signal fra Boxer for blot at nævne nogen. Disse signaler kan nogen gange trænge ind i dit kabelnet, og give pixeleringer på skærmen – DR1 er i øjeblikket sårbar flere steder – og det kan også gå ud over din Internetforbindelse.

Vi er ude ved en del medlemmer, og i 99% af tilfældene, skyldes det et gammelt kabel, et gammelt antennestik, et færdiglavet antennekabel (f.eks et “det fulgte med video’en” kabel), en dårlig kvalitet fordelerboks eller en gammel forstærker, en gammel VHS-Videomaskine, en harddisc-optager for blot at nævne nogle af fejlkilderne. Vi har samlet lidt information om de typiske fejlkilder her: https://ringefa.dk/wordpress/wp-content/uploads/2020/06/Dårligt-antennemateriel.pdf

Hvis ovenstående 100% i orden, så kan det være et tegn på problemer med din stikledning. Ringe Fællesantenneforening startede i 1971, så der er mange stikledninger rundt omkring i byen, som hastigt nærmer sig at være 50 år gamle. Mange af dem kan virke fint i mange år endnu, men nogle er måske blevet beskadiget af trafikbelastning, jordsætninger eller trærødder mm.

Hvis stikledningen belastes/beskadiges, kan det opstå gradvist og vise sig i form af pixeleringer på billedet og et eventuelt Internetsignal bliver også dårligere og dårligere. Vi har netop haft et tilfælde hos et medlem, hvor vi lavede denne video:

Videohttps://ringefa.dk/wordpress/wp-content/uploads/2020/06/Stikledning-RingeFA-1.mp4

Video’en kan også ses på Youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=NKWenIcDUcA&feature=youtu.be

Hvis du oplever dårligt signal og har tjekket dine kabler mm, og får mistanke om at det kan være din stikledning, så skriv en mail indeholdende navn, adresse samt mail og mobilnr. til: . Så vil vi kontakte dig.

Hvis det viser sig at være din stikledning, så er udbedringen af skaden muligvis dækket af din husforsikring. Dette kan dit Forsikringsselskab svare dig på, og det bør også fremgå af din police.